Log in

Log ind med brugernavn og password. Er du medlem af Radikale Venstre, og er det første gang, du skal logge på hjemmesiden, eller kan du ikke huske dit kodeord, så vælg "glemt adgangskode", for at angive et kodeord. Dit brugernavn er din e-mailadresse.

Indtast dit radikale.dk brugernavn
Indtast din adgangskode
Region Hovedstadens Radikale Venstre

Regionsforeningen har valgt nyt formandskab








Vivian Heinola og Mads Bay er valgt som nyt formandskab på aftenens årsmøde i Region Hovedstadens Radikale Venstre. Foto: Privatfoto.


15. juni 2021 kl. 18.00 



Af Viktor Dylander


Region Hovedstadens Radikale Venstre har fået nyt formandskab.  


På aftenens (og i skrivende stund igangværende) årsmøde i regionsforeningen blev Vivian Heinola valgt som ny regionsforeningsformand og Mads Bay blev valgt som næstformand.   


I den sennepsgule Salon K i Huset i Magstræde i indre by i København lød der rungende klapsalver, da det nye formandskab blev valgt enstemmigt og uden modkandidater. 


Valg, engagement og større regionsfokus

Vivian Heinola fremhævede i sin opstillingstale især tre opgaver, som hun vil sætte fokus på som ny regionsforeningsformand.  


Først og fremmest skal partiforeningen køres i stilling til det kommende regionsrådsvalg til november. 


“Valgkamp er en mulighed for at give næring til demokratiet. Der er brug for at bygge bro i disse år, hvor der er rigeligt med polariserende politikere i andre partier,” sagde hun. 


Derudover skal der holdes fast i at få skabt engagement blandt medlemmerne i forhold til regionspolitikken. 


I denne sammenhæng roste Vivian Heinola bestyrelsens gode arbejde med at få udbredt kendskabet til regionspolitik de seneste år. 


Og endelig vil den nye formand kæmpe for, at hele partiet som sådan får et større fokus på regionspolitikken og sundhedspolitikken. 


Det glemte valg

Den nye næstformand Mads Bay lagde i sin opstillingstale vægt på, at han vil være med til at sikre fremgang i valgkampen. 


“Regionsrådsvalget er desværre ofte det glemte valg. Og det skal vi lave om på,” sagde han. Mads Bay vil bidrage med sin viden om at føre valgkamp og gå strategisk til værks.  


Vivian Heinola afløser Karoline Geneser, der har været næstformand i to år og de seneste måneder som fungerende formand efter Thomas Elkjær. ‘


Den nye formand har tidligere været landsnæstformand (2015-2017) og  storkredsformand for Hovedstadens Radikale Venstre.