Log in

Log ind med brugernavn og password. Er du medlem af Radikale Venstre, og er det første gang, du skal logge på hjemmesiden, eller kan du ikke huske dit kodeord, så vælg "glemt adgangskode", for at angive et kodeord. Dit brugernavn er din e-mailadresse.

Indtast dit radikale.dk brugernavn
Indtast din adgangskode
Region Hovedstadens Radikale Venstre

Medlemsbladet Radikal Dialog september-november 2020 ude nu

Medlemsbladet Radikal Dialog september-november 2020 ude nu.

Læs bladet i linket herunder.





 




 








Radikal Dialog september-november 2020

Stinus Lindgreen om nedlukningen // Ny RU-formand ønsker mere lokalt samarbejde med radikale // Politisk debat 

LEDER: Lad os vælge de kvalitetsafstemte kandidater 

Er det ikke lovligt tidligt at tale kommunalvalg og regionsrådsvalg her 14 måneder før valget løber af stablen 16. november 2021? Nej, ikke når man ser på de andre partiers kommunikation på det lokale og regionale område. Ja, måske burde partiet have fundet kandidater og igangsat valgkampen tidligere, end tilfældet er.



Valget er under alle omstændigheder i gang. Og snart begynder afstemningerne rundt omkring i lokalforeningerne, om hvem der skal på kandidatlisterne. Vi bør som parti sikre den mest kvalificerende proces. Aspiranter til kandidatposterne kan lære af de erfarne indvalgte. Spids- og borgmesterkandidaterne har et ansvar for at lede hele kandidatfeltet i en fælles valgkampagne. Foreningerne bør sikre en bred rekruttering af frivillige til flyeruddelingen.



Forinden opstilling og medfølgende valgkamp har hver kommuneforening – og regionsforeningen – imidlertid en særlig forpligtelse på at kvalificere kandidatfeltet ved at kvalitetsafstemme de håbefulde. Efter kommunalvalget i 2017 har man i København gjort gode erfaringer med en screeningproces, der fungerer som et afklarende moment for såvel aspirant som forening. Denne model kan sagtens vinde indpas andetsteds.



Region Hovedstaden er den folkerigeste og mest sammensatte af de fem regioner. I valgkampen vil emner som sundhed, transport og psykiatri præge det regionale niveau, mens den sociale og politiske udvikling af de store byer vil sætte deres klare aftryk på debatten. Dette fordrer også en sammensætning af kandidatfeltet, der kan appellere til forskellige typer af mennesker.



Det handler nemlig om mennesker. Og selvom vi endnu ikke helt ved, hvem der skal repræsentere os og kæmpe fra gade til gade om de bedste pladser på plakatruten, ved vi, at regeringen står historisk stærkt. Valget bliver på alle måder et midtvejsvalg for partiet. Og en styrkeprøve for kandidaterne, der også skal imødekomme RV-medlemmernes stigende ønske om mere troværdighed i politik – det skal de udstråle både under valgkampen og i særdeleshed, hvis de bliver valgt.



Viktor Dylander

Ansvarshavende redaktør